Morgengry børn - Skatteøen

 

Citattegn  Om morgenen undersøgte godsejeren øen i kikkerten for at finde et passende sted at lægge til. Long John Silver var sit gamle jeg igen - den altid venlige og hjælpsomme skibskok. «De kalder det Knogleøen, kaptajn,» sagde han. «Jeg har hørt, at det engang var piraternes tilflugtssted."

 

Skatteøen

Lille Jim og hans mor arbejder på en kro og en dag finder de et gammelt skattekort blandt en død sømands ejendele. Usikre på hvad de skal gøre med skattekortet tager de ind og spørger byens læge, Livesey, og hans ven, Trelawney, til råds. Disse to bliver utroligt engagerede og er straks parate til at tage på skattejagt. Sammen finansierer de et stort skib med besætning og er helt sikre på, at skattekortet vil føre dem på sporet af en kæmpestor skat. Lille Jim tager med på sørejsen, hvor han arbejder som skibsdreng. Med skattekortet ombord er besætningen overbevist om, at de vil finde guld og diamanter, men på skibet gemmer der sig også grådige pirater, der ikke har planer om at dele den store skat med nogen.

 

Skatteøen er en underholdende gendigtning af Robert Louis Stevensons klassiske sørøverfortælling og Mauri Kunnas giver læseren et humoristisk indblik i historien om den spændende skattejagt.

 

 

Mauri Kunnas

Kunnas, pressfoto, © Otava Katja Lösönen 2009

Mauri Kunnas (f.1950) blev født i Vammala i Finland, er uddannet grafisk designer og arbejder som børnebogsforfatter, illustrator og tegneserieskaber. I 1975 udgav Kunnas sin første bog Suomalainen tonttukirja, som samme år blev en bestseller i Finland. Efterfølgende har Kunnas skrevet og illustreret over 40 børnebøger og hans bøger er oversat til 36 forskellige sprog. Kunnas er en af Finlands mest succesfulde forfattere og er internationalt kendt for sine populære børnebøger, som han selv har illustreret. I mange af bøgerne møder læseren dyrelignende fantasifigurer, der opfører sig som mennesker. De rigt detaljerede illustrationer er meget karakteristiske for Kunnas, de er altid meget farverige og humoristiske.

 

I løbet af sit forfatterskab har Mauri Kunnas modtaget en lang række priser, både i Finland og internationalt. Allerede i 1984 modtog Kunnas den prestigefyldte pris fra Bologna Children's Book Fair. I 2002 modtog Kunnas Pro Finlandia Medal og i 2015 vandt han Elias Lönnrot prisen. Læs mere om Mauri Kunnas og se oversigten over alle hans priser her.                                                                                          

 

 Foto af Mauri Kunnas: © Otava, Katja Lösönen 2009