Morgengry unge - Maresi

 

MaresiCitattegn  Jeg åbnede døren til huset, hvor ildstedet er, den dør der altid lugter af brød. Da jeg lige var kommet hertil, kunne jeg ikke modstå fristelsen, men slikkede på det nøddebrune træ for at finde ud af, om det også smagte at brød. Søster O drillede mig med min dumhed en hel måned. Nu er jeg blevet ældre og ved bedre. Men døren lugter stadig af brød."

 

Fortællingen i Maresi udspiller sig langt borte i ubestemt tid på øen Menos. På Menos ligger det gamle røde kloster, som har mystiske undertoner af magi fra antikkens urgudinder. I bogen møder vi Maresi Enresdotter, der arbejder på øen som klosternovice. Hun skriver sin fortælling ned og giver læseren indblik i sit dramatiske vidnesbyrd. Maresis historie udspiller sig på øen Menos, som hun beskriver som et lille univers for kvinder, der søger tryghed og sammenhold. Desværre får øens beboere ikke lov til at være i fred, og øens isolation bliver brutalt afbrudt den dag, Jais går i land. Jais er på flugt fra sin grusomme far, der ikke giver op, før han har fået kløerne i Jais. 

 

Højtlæsningsafsnit:

 

s. 14 "Jai fik sengen ved siden af min. "... til s. 18 " Vi er allesammen Urmoderens tjenere. Hun beskytter os hvis det er nødvendigt. "

s. 48 "Vi er selvforsynende med det meste her i Klostret."... til s. 60 "Tror du at fuglene også ville vække os? Hvis der kom nogen."

Højtlæsningsafsnittet publiceres her i efteråret. 

 

Maria Turtschaninoff  

Maria Turtschaninoff Foto_Karin_Lindroos

Finlandssvenske Maria Turtschaninoff (f. 1977) er en af Finlands mest aktuelle og succesrige fantasyforfattere. Turtschaninoff er født i Helsinki og debuterede i 2006 med bogen Min mat och mammas. Efterfølgende har Turtschaninoff bevæget sig ind i fantasygenren og forfatterskabet er præget af fantasyelementer som flyvende slotte, snakkende dyr, overnaturligt stærke piger og magiske bøger. Mange af hendes bøger har feministiske undertoner og stærke kvindeskikkelser er i fokus. I 2016 udgav Turtschaninoff bogen Naondel, en uafhængig fortsættelse af den populære historie om Det Røde Kloster på Menos.

 

Maria Turtschaninoff blev i 2015 nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris for bogen Maresi. I 2009 blev Turtschaninoff nomineret til Finlandia Junior med bogen Arra (2008) og for romanen Maresi vandt hun prisen i 2014. Turtschaninoff skaber i bogen Maresi en meget populær litterær ø og bogen er allerede udgivet på 17 forskellige sprog. I 2016 blev historien om Maresi også solgt som filmrettigheder, hvilket indikerer, at populariteten forsætter med at stige.
 

Læs mere om Maria Turtschaninoff på hendes egen hjemmeside her. 

 

Foto af Maria Turtchaninoff: Karin Lindroos                             

 

 

 

 

 

 

 

 

Download teksten her