Historie

 

Nordisk biblioteksuge - Skumringen som også blev til Morgengry

  

Se beskrivelse af årets tema og litteratur for Nordisk biblioteksuge år for år længere nede på siden.

 

I august 1995 arrangerede den da nystartet PR-foreningen for nordiske biblioteker et idéseminarium i København. Seminariet blev afsluttet med et møde, hvor man ønskede at teste idéen om en fælles nordisk manifestation af biblioteker. Målet skulle være at fremhæve vores fælles nordiske fortælletradition.

 

Det var på det her møde idéen for Skumringen blev født. Ligesom i gamle dage skulle mennesker samles i skumringen på alle Nordens biblioteker for at læse og lytte til spændende og gode fortællinger om nordisk litteratur - mundtligt eller skriftligt. Det blev naturligt at tænke, at sådan et arrangement skulle placeres i årets mørkeste tid, i begyndelsen af november. På en og samme tid, en bestemt aften i ugen skulle det elektriske lys på bibliotekerne slukkes, og i skæret fra de levende lys skulle en udvalgt tekst - den samme overalt i Norden - læses højt for dem som samles. Navnet på aktiviteten var givet, taget ud fra den gamle nordiske tradition: Skumringen. Teksten for højtlæsningen skulle helst findes oversat til så mange af sprogene i Norden som muligt.

 

Ideen var ikke helt ny. PR-foreningen for nordiske biblioteker startede altså i 1995. Men allerede i 1993 var PR-ansvarlige bibliotekarer samlet til et nordisk kursus i København, hvor de begyndte at diskutere et tættere nordisk samarbejde på deres arbejdsområde. Lige fra begyndelsen var idéen om en årlig nordisk biblioteksuge med i planerne.

 

I 1995 arbejdede man også i Foreningen NORDEN i alle de nordiske lande med et flerårigt projekt med støtte fra Nordisk Ministerråd, som havde til formål at styrke den nordiske identitet og inspirere til forskellige former for samarbejde mellem Foreningen NORDEN og skoler, kulturforeninger, biblioteker osv. Projektet hed Nordliv og der blev lagt vægt på lokale aktiviteter.

 

PR-foreningen og Foreningen NORDENs interessenter mødtes på mødet i København i august 1995. Dette førte til at PR-foreningen og Foreningen NORDEN dannede en fælles arbejdsgruppe til at gå videre med planerne. Den nordiske arbejdsgruppe bestod af styrelsen for PR-foreningen for nordiske biblioteker, med formanden Björn Lindwall, Eskilstuna, i spidsen, samt repræsentanter for Foreningen NORDEN i alle de nordiske lande og selvstyrende regioner.

 

Konkret arbejdede man med planlægningen af den første Nordiske biblioteksuge, som skulle løbe af stablen i efteråret 1997, under temaet - Ordet i Norden. Projektet var bundet tæt sammen til Nordliv-projektet, som gik ind i sit sidste arbejdsår. Projektet blev administreret af Foreningerne Nordens Forbund, og kontakter blev etableret med Nordisk Ministerråd og NORDBOK, den Nordiske litteratur- og bibliotekskomité.

 

Foreningerne Nordens Forbund, påtog sig den operative forvaltning af projektet, og som projektleder blev Hrafnhildur Jósefsdóttir medarbejder. Projektet havde således sin første base i Foreningen NORDEN på Island.

 

I årene siden 1997 har en fast arbejdsfordeling vokset sig frem. Det er PR-foreningens styrelse som hvert år vælger tema og tekster til Skumringen. Foreningen laver også et omfattende idekatalog, som fornyes og tilpasses til hvert års tema. Foreningen er også ansvarlig for at oplyse og tage kontakt til bibliotekerne, skrive artikler i bibliotekstidsskifter mm. Foreningerne Nordens Forbund har fortsat den centrale, koordinerende og administrerende del af projektet. Foreningerne NORDEN i hvert land arbejder gennem deres lokale foreninger for at skabe en aktiv deltagelse omkring Skumringen, og på de fleste steder har dette betydet et praktisk lokalt samarbejde med bibliotekerne omkring programaktiviteterne, hvor Foreningen NORDEN formidler kontakt og viden, når det gælder vore nabolande.

 

Der er blevet udført meget arbejde på Skumringens hjemmeside: www.bibliotek.org, som informerer om temaer, tekster, kontakter mm, på hjemmesiden finder man også det indholdsrige idékatalog. Bibliotekerne kan melde sig til arrangementet via hjemmesiden og samtidig bestille PR-materiale for de lokale aktiviteter.

 

I 1997 blev der produceret en informationsbrochure til bibliotekerne på 5 forskellige sprog og plakater trykt på 8 forskellige sprog. (En plakat for hvert af sprogene dansk, finsk, færøsk, grønlandsk, islandsk, nordsamisk, norsk og svensk) samt tilsvarende postkort. Siden dengang har der for hvert år været fremlagt én fælles plakat, med dertilhørende postkort, med korte tekster på alle sprogene. 

 

Skumringen var fra starten en aktivitet tiltænkt de voksne. Men i 1999, da en tekst om Emil fra Lønneberg blev valgt til højtlæsning, kom børnene også med. Siden da har børnene fået deres egen tekst og sin egen tid - nemlig Morgengry i skolerne, på institutionerne og på bibliotekerne.

 

Med henblik på det nordiske begreb har deltagelsen også udviklet sig. De tre baltiske lande kom tidligt med i projektet, og i 2003 tilmeldte et bibliotek i Shetland og Orkney sig.

 

I 2004 var Skumringen inde på dets niende år, og er med tiden blevet en populær årlig tradition både for bibliotekerne og deres besøgende og i Foreningen NORDENs aktiviteter. Antallet af biblioteker som årligt tilmelder sig Skumringen er stadig stigende og er nu oppe i ca. 1500. Statistikken giver dog intet særlig billede af projektets omfattende aktiviteter, eftersom mange nøjes med at tilmelde deres hovedbibliotek, men ud over dette gennemfører Skumringen på en eller flere filialer. Vi ved også at mange biblioteker holder Skumringen helt uden at tilmelde sig. Endnu sværere er det at angive et nøjagtigt publikumstal. Hvis vi medregner skolerne og andre institutioner som er tilmeldt Morgengry med børn og unge, så kan antallet af mennesker som hvert år er involvereret i dette nordiske kultursamarbejde regnes i sekscifret tal. Intet andet nordisk kulturarrangement har fået så meget opmærksomhed i presse og andre medier som Skumringen. Ideen fra 1995 har vist sig at være aldeles holdbar…